Marion Dampier Jeans bog: Mellem to verdener

januar 14, 2007 0 Af ViggoJ

Anmeldelse af Marion Dampier – Jeans bog: Mellem to verdener

 

At være eller vil være spirituel er det gennemgående tema i bogen som er delt op i 16 kapitler, hvor hvert kapitel er en historie som kan stå alene – og alligevel er der en helhed i sammensætningen.

 

Kap. 1 At leve er at lære, hvor Marion giver et godt eksempel på at livet ikke kun er lutter lykke men, hvordan det kan svinge ganske meget og løsningerne på problemer ikke altid findes der, hvor man umiddelbart tror. Vi er her får at lære og må altså klare de stradbasser vi får tildelt her i livet selvom det kan føles ganske umenneskeligt.

 

Der skrives også om religioner og tolerance og, hvordan vi i denne verden ville have det meget bedre, hvis de forskellige religioner kunne tale sammen indbyrdes for at få større forståelse af hinanden og gensidig respekt henover de forskellige religioner.

 

Et af kapitlerne omhandler tankens kraft ved Prinsesse Dianas død. Diana ånd opsøgte Marion og fortalte om hvor bekymret hun er over den landesorg der fulgte og at det skabte ubalance i verden en uligevægt i verdensenergien. Et andet menneskes død vil ændre det, og kort efter Dianas død, døde også Moder Theresa i Indien. Er det til at forstå? Læs bogen!

 

Et andet kapitel handler om besættelse, forbandelser og eksorcisme. En læge fortæller, hvordan en ånd har taget bolig i en mands krop mens han var i narkose og at personen ændrede karakter. Nogle dage var han sig selv, en glad og velfungerende familiefar og andre dage kunne han være grov, fræk og sjusket i sin adfærd. To karakterer sloges i ham, manden forstod der var noget helt forkert, læs i bogen hvordan det problem løses.

 

Engle, Gud den naturlige lov og en verden af vibrationer: her fortælles om engle, hvad er de mon for væsener og er gud en gammel gråskægget herre eller hva ´?

 

 

Det er både spændende og lærerigt at læse bogen som jeg varmt vil anbefale til både fagfolk og lægfolk fordi der skrives om det der er oppe i tiden og generelt om det at være spiritist. Marion evner at fortælle det på en måde der er forståeligt for enhver og har man været til et af hendes foredrag er det ligesom at være i selskab med hende når du læser bogen

God fornøjelse

 

 

 

Venlig hilsen

Viggo Jørgensen

Medlem af clairvoyantforeningen.